tirsdag den 25. januar 2011

Kong vinter kom bare an!

Hørte lige i vejrudsigten at der kommer sne igen... så er jeg heldigvis klar til det kolde vejr, med denne her:


Da det var hundekoldt i begyndelsen af januar 2011 - besluttede jeg mig for at en uldsweater skulle der til.

Garn: Inca woll fra Hjertegarn
Opskrift: Hjertegarn
Pinde: 5 mm
Str.: L
Forbrug: 7 nlg. (der var 1 meter af det brune tilovers ..)

lørdag den 22. januar 2011

Rigtige kvinder tager backup!

Min Pc'er opførte sig mærkeligt onsdags aften... lige pludselig "dansede" skærmen for mig - ups.

Så der måtte hellere laves en backup men da der ingen ekstern harddisk var i huset, måtte der jo indkøbes en. Efter at have "studere priser" m.m., fandt jeg ud af jeg måtte en tur i Bilka og det nærmeste er jo Kolding - hvor er det utroligt at man bliver nød til at handle i Kolding, når også Stofbutikken på Låsbybanke havde det sidste ophørsudsalg - 50-70% .

Min bil "kan" kun finde vej via hendes adresse, og ikke nok med det så var der jo også udslag hos Ulddamen (ligger jo lige rundt om hjørnet), og når man alligevel skal betale for at parkere, så er det jo bare at udnytte hele p-afgiften :).

Der blev lavet lidt indkøb i stofbutikken:


1 meter rib, Træknapper til strikketøjet, og festlige knapper til børnetøjet (ca. 60 stk) - 2 meter bånd.



1 meter til nattøj/natkjole til Silla - 1 meter bomuld til buskedragt til Silla.



2 mønstre - det ene er den buksedragt til Silla.

Så var jeg jo lige forbi Ulddamen - det blev til 250 g (ialt) til en bestilt barselsgave til drenge, hvilket ikke er på lager.

Total stof og garn - ca. 350,- , så hvad der blev sparet på en harddisk, blev brugt på kreative ting.

Og nu vil jeg blive færdig til en tur i byen med Christel Seyfarth - en god måde at holde fridag på.

God weekend til alle.










søndag den 16. januar 2011

3. Projekt - Stibet bluse!

Januar udsalg er der jo over det ganske land. Helt "tilfældigt" kom jeg forbi en stofbutik, som havde et stykke stof liggende som "skreg, jeg vil være en bluse til Silla :)" - sådanne noget kan man jo ikke gå lydhørt forbi.

Men ellers er kreativiteten ikke stor pt. om det skyldes at jeg kun arbejder 37 timer om ugen, ved jeg ikke, men siden jeg er stoppet med at arbejde 1 fuldtidsjob og så lige 8-10 et andet sted, så er bliver det ALTSÅ til mindre kreative ting, fatte det hvem kan.

Strikke mæssigt bliver det ikke til så meget, føler nogle gange at det er 1 pind frem og 2 tilbage :). Mon ikke det hjælper når jeg næste lørdag skal være sammen med Christel Seyfarth, det tror jeg - man har da lov at håbe.


søndag den 2. januar 2011

Årets 1. + 2. projekt!

År 2011 - er lige begyndt, og der med et nyt år til kreative ting.




Først blev det en sweater til Silla (der kommer jo mere sne) og dermed skal der jo noget varmt til at holde varmen.


Modellen: er strikket ud fra en "Bette" - Design Club


Garn: Noget ensfarvet arwetta og noget andet strømpegarn som matcher.


Str: 1 år


Pind: 3 - og forbrug ca. 75 g




Da jeg i den 29.12.10 - var i Flensborg for at få lavet en tand, så kom jeg "tilfældigvis" forbi stofbutikken. Skulle jo "bare kigge" - men der lå det fedest fleece som skreg på at komme med til Danmark :).


idag blev der lige lavet en hætte trøje til Silla, for det er bare så super blødt og lækkert.



I morgen er det jo hverdag igen - hverdagen med arbejde, det bliver faktisk skønt at komme igang igen efter ferien.






lørdag den 1. januar 2011

Velkommen år 2011!

Nu da et nyt år er begyndt, giver det jo mulighed for at lave status for det år som er gået.

På det private område, har det været et år med mange gode oplevelser.

1. Vi har fået et skønt barnebarn, Silla som blev født i februar den 8., den 25. kunne jeg da prale med at der kun er 17 år til jeg er pensionist.

2. Jesper blev færdig på Handelsskolen, og flyttede til København for at læse videre, så nu er det kun manden og jeg på matriklen.

3. Kenneth og Helle, har været heldig at få en fantastiks lejlighed, i det indre København, samt at han er blevet fastansat.

4. Da vi nu har matriklen for os selv, fik jeg mig et skønt sy værelse og et walk in closet.

5. Nyt job pr. 1.1.11 - så spørg lige om jeg glæder mig til at komme igang.

På den kreative side er det blevet til en smule:

13 børnesweater
10 børneveste
9 Sjaler
2 voksne sweater
5 tæpper
4 par sokker

Så er der ca. smuttet 9,5 kg garn igennem mine fingre.

Så har symaskinen jo også fået opmærksomhed:

11 par børnebukser
6 børnekjoler
6 børnebluser
1 voksen kjole

Min målsætning for 2010 blev næsten overholdt 100%, men det kniber stadig med at hæfte ender, selv om jeg er blevet meget bedre til det. Men jeg har købt garn, sorteret opskrifterne er også lykkedes. Jeg har IKKE fået lavet en to-do liste, så den må komme med endnu engang.

Hvad er så målet for 2011 - jeg har faktisk kun et, blive bedre til at give kommentar på div. blogs, de læses men at give et ord eller to, det kniber det med - så det er målet for 2011.

Uh... det var dæleme et lang indlæg - så jeg vil bare slutte med:

RIGTIGT GODT NYTÅR - HÅBER VI SES I 2011