fredag den 27. juli 2012

Det lakker mod enden!

Nu er ferien næsten forbi, og mon ikke det er godt nok.. jeg synes at nu skal der bare ske noget andet end at "dovne" den. Men jeg trænger til at være aktiv på en anden måde, at bruge nogle andre hjerneceller og til at se andre mennesker (Jeg ville skrive til at se andre mænd, men det lyder så vulgær, men jeg arbejder jo kun sammen med mænd... derfor)
Mandag morgen går det løs... og inden vi får set os om så er det fredag, og dermed weekend.

Men inden ferien er væk, kom der lige et projekt af pinden, det mangler godt nok at få syet knapper i, men kunne ikke lige finde de rigtige.

En rigtig tøsetrøje er det blevet til:


Model: Den kom bare af sig selv.
Pinde: 3 mm
Garn: Samakand
Str: 3-4 år
Forbrug: ca 85 g

Mit garnforbrug i år skal vist ikke gøres op i gram - for så når jeg da vist aldrig 1 kg - pga. at det garn der bruges altid er tyndt :)

Ha' en god weekend - og forsat god ferie til dem der har.

tirsdag den 24. juli 2012

Jeg fatter det ikke!

Jeg fatter det simpelhen ikke hvorfor vejret skifter på den måde.. uge 28 stod på regn og blæst -  nærmest efterårsvejr.

Uge 29 var det 15-18 grader med blæst og sol.

Denne uge så står den på fuld sol - uden vind og idag helt op til 32 grader vindstille hvorfor kan det gode vejr ikke bare komme i små drag istedet for at tage sådanne hop fra den ene yderlighed til den anden.

Den måde at folde sig ud på er altså for meget af det gode for mig - jeg ville gerne nøjes med 22 grader og lidt vind for så kan man da holde ud at være ude, idag har det bedste sted været vores køkken, bryggers for der var det kun 23,5 grader indenfor istedet for 32 grader i haven.

Jeg håber på en kølig brise i aften, således at det er til at holde ud at skulle sove på 1. sal.



fredag den 20. juli 2012

Så er min Tour sluttet!

Som tidligere skrevet lavede jeg min egen Tour de France, med min Still Light.

Den er lige blevet færdig montere, og mangler lige en opskylning, men det kommer sikkert til at tage lang tid... for "katten" rendte med målene (Eller også har jeg holdt ferie for længe og for godt), den er blevet for lille.. æv, æv.

Istedet for at være en der falder flot, så er det blevet til en tætsiddende model over brystet hos mig - og det skal den absolut ikke.

Så det må blive til en ommer, for den er skøn at lave, udover lommer og ærmer. Mon ikke den kommer i en større model til vinter, jeg tror det.

Her ses resultatet uden indhold.. det ville jeg trods alt ikke byde jer.


Farven er som det sidste billede - koksgrå - den skulle jo passe til min bil :)


Model: Still Light fundet på Ravelry
Garn: Samarkand
Pinde: 2,5 og 3 mm
Garnforbrug: ca 600 g

torsdag den 19. juli 2012

Sådan er min dag gået!



Ikke på grund af jeg mangler garn... nix - har bare strikket forkert, så det er en ommer - men så holder garnet da noget længere

Ha' en god dag...jeg forsætter hvor jeg slap

mandag den 16. juli 2012

Min egen Tour!

Her på matriklen er det jo sommerferie tid - ja det hedder det jo - selv om vejret minder mere om "efterår" - blæst, regn og lidt sol engang imellem.Da der ikke var planlagt noget i ferien, ud over at slappe af og nyde livet, ja så må man jo få det bedste ud af vejret.

Så den 1 uge er smuttet, hvad er der så lavet - tja det spørger jeg også mig selv om, men vi har slappet af - og lavet lige det vi har lyst til.

Men som sagt så er der jo meget indentid pga. vejret og dermed kan man jo altid følge "Tour de France" - så den følges nøje. Men for at det ikke er for kedeligt, så har jeg lavet min egen "Tour" med et strikketøj - og lige nu kan jeg godt mærke at jeg har kørt nogle bjergetaper og des lig - men jeg mangler stadig Pyrenæerne så det holder hårdt med at få det sidste ærme lave, samt to lommer inden jeg når Paris.

Her ses de første etaper:


Gud hvor jeg glæder mig til at komme på podiet med resultatet i form af "Still light".

Har i det også nogle gange sådan med et strikketøj - at man simpelhen ikke orker de sidste 5-10 timers strik.



tirsdag den 10. juli 2012

Sommerferie!

Tja, man skulle godt nok ikke tro at det er sommerferien der bliver afholdt, det minder mere om efterårsferie. Men skidt, man skal jo ikke klager over vejret.. kan jo bare tage det rigtige tøj på, og ellers se optimistisk på det.
Vejret har jo en fordel, at jeg ikke skal ærgrer mig over at jeg heller ikke i år fik figuren trimmet til bikinivejret... så mon ikke det nås til næste år, eller skal jeg bare satse på at det ikke bliver bikini vejr!

Et andet plus ved vejret er at man ikke skal slide sig selv op i haven samt at man har en masse kreative projekter igang, som forhåbentligt bliver færdige inden ferien er slut.

Idag fik jeg lige monteret en trøje mere:



Model: Ja den er selvkomponeret
Garn: Samarkand - silke/uld
Pind: 3 mm
Str.: 2 år
Forbrug: ca 75 g

Mon ikke der også kommer noget fra symaskinen en af dagene...

Til jer der endnu ikke har ferie.. nyd at i helt sikkert får bedre vejr senere på sommeren, og til jer der har ferie nu - husk at nyd den.

søndag den 8. juli 2012

Søndags hygge!

Så er der lige gået en søndag, med skønt vejr - næsten for varmt efter min smag. Mindste sønnen havde fødselsdag, og som han sagde ... så kan i se hvor dejlig en dreng jeg har været i år :) - han blev 21.
Der er godt nok ingen billeder, for jeg havde glemt kameraet hjemmet. Men dagen for mit vedkommende startede med at jeg hentede min mor og så gik turen til Frederiksværk, til ældste sønnen og svigerdatter for at se de resultat som manden min lavede sidst han var derovre, det hus som jeg ikke har set siden vi lavede soveværelset klart. Jeg må erkende at det er blevet et helt andet hus, stuer og badeværelse er nu færdig - smukt malet og afslebne gulve - hold op hvor det har pyntet.
Udover at yngste sønnen kom derop, kom også min moster for at hilse på , det er altid dejligt når man møder noget af familien.
Vel hjemme igen kl 22 - kan man kun konstatere, at det har været en skøn dag, og i morgen kan jeg sove så længe jeg vil - for det er ferietid - hele 3 uger og det er tiltrængt.

Ha' en god ferie til dem der har det, og husk at slappe af med de ting som i har lyst til, for det vil jeg.



søndag den 1. juli 2012

Nu ved jeg hvorfor!

Jeg får godt nok ikke lavet meget kreativt pt. - men jeg har fundet ud af hvorfor..... Siden jeg fik min bil for ca. 1 mdr. siden, har jeg kørt 4450 km - så mon ikke jeg har brugt min tid der!
Jeg tror det - men om en uge så venter sommerferien, og den skal ikke tilbriges i bilen hele tiden, der står kun en tur til Frederiksværk - den 8.7 - fødselsdag for Jesper.

Men lidt kreativt er det blevet til, først en drengetrøje som skal med til Frederiksværk som gave.


Model: Efter en fra Hjertegarn
Str.: 1-2 år
Pind: 3 mm
Garn: Coast - uld/bomuld
Forbrug: 100 g

Så blev der også lige monteret endnu en tøje - denne gang til en pige.


Model: Eget design
Str.: 9 mdr.
Pind: 3 mm
Garn: Coast - uld/bomuld
Forbrug: 50 g

Ingen af dem er skyllet op - men det når jeg helt sikkert inden aflevering.

Mon ikke sommere kommer - om ikke andet så fra på fredag, når ferien skydes igang.