torsdag den 31. juli 2008

Post Danmark Rundt!

Idag var næsten som Tour de France! - Cykelløb og den gang i "real lief". Havestolen blev flytte ud i indkørslen, og det samme blev strikketøjet - for der skulle ses Post Danmark Rundt.

Det blev en sjov og anderledes oplevelse - børnene i børnehaven var alle malet med flag i hovedet og de havde flag i hænderne... men da løbet var næsten 1 time forsinket, ja så var de fleste blevet hentet.





fredag den 25. juli 2008

Hvad der kom med hjem fra ferie!

Ja så er ferien overstået, den blev tilbragt i Viborg - og dertil er det kun at sige at det er et mekka for "garn freaks" - da der i nærheden er nogle skønne garn forhandlere.

Da vi kørte fra Mønsted Kalkgrubbe, og skulle til Dollerup Bakker, ja så kom vi igennem Grønhøj hvor garn af samme navn forhandles direkte fra deres lager. Man kan jo ikke køre forbi sådanne et sted uden at kigge... det blev lige til lidt garn.

.
250 gram af det rå hvide - Caio Trunte - 100% Merino Uld - som skal omsættes til et prinsesvøb.
1000 g - det beige - Artic - 100% Ren ny Uld - Super Wash - som jeg skal lave trøje med snoninger på.
100 g - det hvid/grå melleret - Qualitas - strømpegarn - og som er på pinden, idet at jeg løb tør for strikketøj undervejs.
Torsdag stod den på Henrichsen Ulspinderi i Skive, og der blev der også lige indkøbt lidt nyt (som om jeg ikke fik nok hos Grønhøj) - det blev til:
200 g - Råhvid Twinni - dette skal bruges sammen med det jeg har på lager til en sweater.
1000 g - Merino Uld - det er de 3 grå farver - dette skal bruges til en domino trøje til mig selv (har sikkert købt for meget) - men så må det bruges til restestrik = børne tøj.
Og her ses det hvor meget så meget garn fylder - 2550 gram total -
Så nu er det bare tiden det kniber med... ingen dumme undskyldninger for ikke at strikke.

lørdag den 5. juli 2008

Hurtighed... ja - det er ikke min stærke side!

Som i sikkert alle har bemærket - ja, så er montering af færdig arbejde ikke lige det jeg har allermest lyst til... der kan godt gå lang tid, inden tingene er helt færdige. Men idag fik jeg mig endelig taget sammen til at få de sidste projekter helt færdig - hæftet ender, skyllet op - og ikke mindst fået taget nogle billeder som dokumentation:



Sommertop - Model - Design Club (er bare ikke mig - men færdig blev den da!)



Sokker i håndfarvet - Str. 38



og af resten lige et par i str. 28 - med et andet mønstre - begge par strikket fra tåen!



En barnebluse - str. 4 år - købt som kit hos Tante Grøn i Odense



og af resten fra blusen, ja der kunne der jo lige blive en djævelhue og et par babysokker

søndag den 1. juni 2008

Så blev hættetrøje til August færdig!

I disse meget solrige dage, er det jo ikke svært at finde tid til at strikke, for når man skal nyde solen - ja så - skal strikketøjet da med ud og luftes.



Jeg fik lige en hættetrøje str. 1 år færdig - til August, han skulle gerne komme i Juli, iflg. min mekaniker...





Den er strikket i Kick fra HP garn.

lørdag den 31. maj 2008

Så hurtigt kan det gå!

Da mit arbejde havde overtaget meget af min fritid, og jeg ikke kan få lavet mit arbejde som jeg gerne vil, kom jeg til den konklusion at nu kunne det være nok. Bogholderiet var efterhånden blevet et sekundært job - ingen tid til at få lavet tingene ordenligt - der var kun tid til det mest pressende. Så besluttede jeg i sidste uge at nu var det nok - og gik på jobsøgning.

Skrev ansøgning tirsdag til 2 jobs, og sendte dem. Blev ringet op onsdag, og spurgte om jeg kunne kom til samtale - og selvfølgelig sagde jeg ja. Kemien og arbejdsbeskrivelsen passede godt til det jeg havde forestilt mig - og så var det bare at vente.

Torsdag fik jeg jobbet - skrev kontrakt fredag og sagde op samme dag.

Så den 01.07.08 - begynder et stadie i mit liv - ordnet forhold, fritid og forhåbentlig mere tid til familie, venner og ikke mindst en ordenlig nattesøvn (mere end 4-5 timer).

Ih... hvor jeg glæder mig!!

søndag den 25. maj 2008

Ikke lige årstiden - til denne!

Jeg har endelig fået lavet noget til mig selv - en skøn sweater, selvom det ikke lige er årstiden til sådanne en.

Men sidste år blev der strikket sommerbluse - og den kom ikke i brug pga. af sommervejret - så jeg håber at det samme gør sig gældende i år - at jeg ikke kommer til at bruge sweateren pga. af vejret - at det bare bliver for varmt til at have den på.





mandag den 12. maj 2008

Hvad sker der!

Denne gang handler det ikke om færdig strik, for jeg har næsten ikke strikket - men har nærmest været på langfart hver weekend siden sidst.
I weekenden fra den 25-27.04.08 - havde Hobbynettet valgt at holde et "træf" på Langeland. Vi var 18 quinder samlet til rigtig rå hygge, strikketøj, garn til farvning, rokke og papir til foldning af kort. Vi havde lejet en "lejerskole", og skulle selv sørge for mad og drikke, men det var jo ikke det noget problem, da der jo var et "storkøkken", med stort komfur og opvaskemaskine og mange hænder til at hjælpe til.


Lørdag var der så dømt - farvning af garn med Kool Aid, og sikke en masse flotte forskellige garn der kom ud af det - nogle var mere kreative end andre udi farvningen.