torsdag den 31. juli 2008

Post Danmark Rundt!

Idag var næsten som Tour de France! - Cykelløb og den gang i "real lief". Havestolen blev flytte ud i indkørslen, og det samme blev strikketøjet - for der skulle ses Post Danmark Rundt.

Det blev en sjov og anderledes oplevelse - børnene i børnehaven var alle malet med flag i hovedet og de havde flag i hænderne... men da løbet var næsten 1 time forsinket, ja så var de fleste blevet hentet.





fredag den 25. juli 2008

Hvad der kom med hjem fra ferie!

Ja så er ferien overstået, den blev tilbragt i Viborg - og dertil er det kun at sige at det er et mekka for "garn freaks" - da der i nærheden er nogle skønne garn forhandlere.

Da vi kørte fra Mønsted Kalkgrubbe, og skulle til Dollerup Bakker, ja så kom vi igennem Grønhøj hvor garn af samme navn forhandles direkte fra deres lager. Man kan jo ikke køre forbi sådanne et sted uden at kigge... det blev lige til lidt garn.

.
250 gram af det rå hvide - Caio Trunte - 100% Merino Uld - som skal omsættes til et prinsesvøb.
1000 g - det beige - Artic - 100% Ren ny Uld - Super Wash - som jeg skal lave trøje med snoninger på.
100 g - det hvid/grå melleret - Qualitas - strømpegarn - og som er på pinden, idet at jeg løb tør for strikketøj undervejs.
Torsdag stod den på Henrichsen Ulspinderi i Skive, og der blev der også lige indkøbt lidt nyt (som om jeg ikke fik nok hos Grønhøj) - det blev til:
200 g - Råhvid Twinni - dette skal bruges sammen med det jeg har på lager til en sweater.
1000 g - Merino Uld - det er de 3 grå farver - dette skal bruges til en domino trøje til mig selv (har sikkert købt for meget) - men så må det bruges til restestrik = børne tøj.
Og her ses det hvor meget så meget garn fylder - 2550 gram total -
Så nu er det bare tiden det kniber med... ingen dumme undskyldninger for ikke at strikke.

lørdag den 5. juli 2008

Hurtighed... ja - det er ikke min stærke side!

Som i sikkert alle har bemærket - ja, så er montering af færdig arbejde ikke lige det jeg har allermest lyst til... der kan godt gå lang tid, inden tingene er helt færdige. Men idag fik jeg mig endelig taget sammen til at få de sidste projekter helt færdig - hæftet ender, skyllet op - og ikke mindst fået taget nogle billeder som dokumentation:



Sommertop - Model - Design Club (er bare ikke mig - men færdig blev den da!)



Sokker i håndfarvet - Str. 38



og af resten lige et par i str. 28 - med et andet mønstre - begge par strikket fra tåen!



En barnebluse - str. 4 år - købt som kit hos Tante Grøn i Odense



og af resten fra blusen, ja der kunne der jo lige blive en djævelhue og et par babysokker