Efter endt klipning af diverse stoffer, kommer der jo som bekendt en masse rester. Hvad skal man stille op med dem.
De lidt større rester er det ingen problem at finde ud af bruge, men alle de små stykker af stoffer af en god kvalitet kan man da ikke bare "smide" ud.
Hvad gør man så... jeg fandt mine Ottobre blade for at se hvad de kunne bruges til, fandt ud af at resterne skulle omsættes til boksershorts.
Her kommer et par smagsprøver på hvordan resterne blev brugt.
Først et par med næsehorn hvor de mindste rester er blevet brugt.
Disse blev til af restene af mit "ræve outfit", om han skal bruge dem som boksershorts eller om de vil blive brugt som badebukser på ferien, det må forældrene selv afgøre.
Det er bestem ikke sidste gang at jeg vil bruge mine rester på at lave sådanne nogle, kender mange små drenge som ville elske at have boksershorts.
Jeg kunne også godt finde på at lave nogle pige trusser til Silla, når jeg har fundet de rigtige rester.