Som skrevet i sidste indlæg, så stod denne weekend i køkkenets tegn. Når der slibes i beton gulv, ja så støver det, det ligger sig overalt.
Lørdag blev køkkenet rengjort, alt blev vasket ned, skabe blev endevendt. Vi var så heldige at det vi havde malet væggene med kunne klare vand og sæbe, så de skulle ikke males i denne omgang..dejligt.
Men nu da køkkenet var rent, så kunne det ses i bryggerset at der også på en masse støv, så idag fik det samme tur, dermed blev der ikke tid til at hygge med symaskinen, men heldigvis så er der jo altid noget uld som kan gramses.
Aftenen er blevet brugt på at vinde garn op, til en sweater til mig selv. Det ankom sidste lørdag, Sammen med lidt andet garn, pinde og hæklenålen.
Min sweater er en der skal bruges til vinter, en model fra Englegarn
Mon ikke jeg når det inden vinteren sætter ind igen..