torsdag den 31. januar 2013

Februar - er lige om hjørnet!

Uh.. jeg har meldt mig til en blogudfordring her i Februar - den består i at man skal lave et indlæg fra A-Å.. 

Jeg satser at jeg når alle bogstaverne, nogen nok mere kreative end andre, for det kan dælme være svært at finde på noget at skrive om når jeg til X-Z-Æ-Ø-Å... men der er heldigvis længe til, og det næste er at der heldigvis kun er 28 dage i februar.

Så hvad der skal skrives om den 1. februar - ja, det er jo bogstave

A - så man kan jo altid skrive om aber, arbejde eller noget helt andet.....

eller måske drømmer jeg bare om bogstavet i nat... og kommer på en god ide.

Ha' en god nat - til vi evt. ses engang i morgen.

En ulykke kommer sjældendt alene!

Den første ulykke må være at jeg er syg... har ikke været syg i rigtig mange år, men denne gang har snue, hoste søgt hus hos mig. Det minder meget om en "mandeinfluenza" - jeg føler at jeg er ved at "dø".... Men jeg SKAL på arbejde i morgen, idet at jeg har lavet en aftale med en Rumæner som stopper med at arbejde i Danmark - og der er lige en masse papirer der skal laves... skat - feriepenge - pension o.lig.

Den værste ulykke er dog....

Det regner - og pludselig er vores tag/skorsten utæt - ikke at vi kan se det udvendigt men indenfor i vores mellemgang på 1. sal... så selv om man syg må være aktiv...

Finde en som kan komme og ligge noget på taget, omkring skorstenen, ringe til forsikringen for at se om der er noget der dækker- og så bare vente.


Det værste er at der er kommet sod ned - og det dufter bestemt ikke god. Ikke nok med så over vi på første sal.. så jeg håber ikke at vi skal vente for længe inden der er en afklaring på dette... for  der er helt sikkert sod i isoleringen... så det kræver helt sikkert en udskiftning - for at det forsvinder øv.øv - surt show og lugt.

Så sådan ser vores mellemgang ud.....



søndag den 27. januar 2013

Ny strikket kjole!

Som nogle af jer måske husker, så blev der jo købt garn da vi var i Flensborg, i starten af året. Hvad det skulle bruges til havde jeg jo en ide om - idet at jeg for længe siden havde lavet en tunika - som manden kom til at vaske for hårdt, og den dermed blev omsat til skosåler.

Denne er nu blevet færdig, og lyset sådan er nogenlunde med til at tage billede, så kommer den lige her:

Kjole i strik

Model: Alpaka Tunic af Deborah Newton - fra Interweave Knits - Fall 2009
Garn: Tosca Light - Lan Yarn
Forbrug: ca. 250 g
Pind: 4-4½ mm

Modellen skal nok blive brugt, nu når frosten har forladt os - ser frem til at foråret er lige om hjørnet, det er vi vist flere der gør.

Kan i forsat ha' en god søndag... jeg ser frem til en håndbold kamp sidst på dagen mon ikke pindene bliver rørt på dette tidspunkt.

søndag den 20. januar 2013

Ny model!

De første 2 uger er allerede smuttet. Bloggen er blevet svigtet, men lyset har ikke været med mig. Det er simpelhen for mørkt når jeg kommer hjem, og sidste weekend var det bare ikke lyst nok til at få et ordenligt resultat - så idag har jeg prøvet at finde noget lys.

Det der skulle foreviges var min sidste nye model, hvor opskriften også er skrevet.

Modellen denne gang får dobbelt navn - da det kan variere hvilke farve man laver modellen i.

Da jeg jo troligt prøver at komme igennem kongerækken, så valgte jeg denne gang at den skulle hedde;

Henrik/Margrethe - om det passer til opskriften, ved jeg ikke, ellers modtages der gerne andre forslag.

Der er lavet opskrift i 3 str. 1-2 år, 2-3 år og 4-5 år
Den er strikket i coast - uld/bomuld
Pind: 2½ og 3 mm
Forbrug: 50/100 g i bundfarven - og ca. 25 g af hver af striberne i den blå (dem er 9 forskellige af) , den anden skal man på regne 50 g i 4 farver + bundfarve

søndag den 6. januar 2013

Hverdagen lurer!

Som i kan se så har jeg begyndt på det garn som blev indkøbt i Flensborg - det skal være en tunika/kjole, for jeg tænkte at jeg hellere måtte komme igang inden at hverdagen igen indtræffer.
 
Men da man jo stadig ikke kan se farveforløb og mønster rigtigt, måtte jeg jo lige tage et billede sidst på eftermiddage, efter at det havde været med ude og blive luftet sammen med manden og jeg.

 
 

Her til morgen var jeg nået så langt at jeg kunne begynde at strikke uden at skulle følge mønstret hele tiden. Det begynder da at ligne noget - men det tager helt sikkert et stykke tid før den er helt færdig - pga. job.

Ud over at have fået strikket dette, har jeg brugt noget af weekenden til at lave en opskrift. Den er dog ikke helt færdig - idet at den skal nær læses, have sat billede ind m.m.

Hvad en uge på arbejde bringer.. uh - jeg tror at den bliver travl og tiden bare flyver afsted, uden at mærker det. Men det bliver også dejligt at komme igang, efter en rigtig lang juleferie.

Så god uge til jer alle... tror ikke jeg når mere i denne som vi forlader.

lørdag den 5. januar 2013

Årets første projekt er færdig!

År 2013 - er begyndt, og dermed også et nyt kreativt år. Jeg har indtil nu holdt ferie så den er jo også blevet brugt på at være kreativ - dog ikke så meget som ønsket pga. der jo også er noget som hedder praktiske ting som ikke laves af sig selv (desværre).

Jeg har fået strikket en trøje med snoninger, dog har undladt at sætte en hætte på, idet at barnet som regel ikke kan have den under jakken, samt at garnet slap op, men resultatet blev godt også uden denne.


Den er strikket med mønster på hvert forstykke "knaphullerne" er hæklet og syet på som trense bagefter, hvilket giver et rustik look som passer med knapperne.


På ryggen er der lavet en enkelt mønsterrapport - denne er så placeret midt på.

Modellen er fra: Viking Design  1203
Garn:  Viking Bjørk (90% bomuld/10% merino uld, superwash)
Pind: 2½ og 3 mm
Forbrug: 250 g
Str.: 4 år

Idag og i morgen vil jeg nyde weekenden inden den igen står på arbejdslivet, og hvad med dertil hører.

torsdag den 3. januar 2013

Flensborg!

Jeg er jo så heldig at jeg stadig har "juleferie", så da morgenen kom idag, startede den med at få smidt julen ud (orkede det ikke igår). Fik rendt en tur med støvsugeren, samt klaret de nødvendige ting.
Derefter tog manden og jeg på en tur til Flensborg, for at få lidt luft og se noget andet end normale.
Vi startede jo som sædvanlig med at stille bilen ved Sydbanken, og derfra er der jo ikke langt til Roterstrasse - hvor Wollsucht ligger.
Der var lukket indtil kl. 13 - så vi tog en tur i gågaden først.
Vil da nok sige at det må være lang tid siden sidst jeg har været der, for jeg opdagede en ny garnbutik, nede i den ende som vi normalt ikke kigger så meget (Gross Str. 57).
Den forhandler Lana Grossa mm. produkter.. og en butik som man kan komme rundt i dvs. man kan trække vejret, selv med flere end 5 personer.
Ikke at der blev købt vildt ind, det blev til 300 g - til en ny tunika.


 
Farven er godt nok svær at gengive, men det er petrol med farveforløb... så det op strikket og faldt for det med det samme, så det måtte med hjem.
Derefter gik vi tilbage igen, smuttede lige ind i et af de center smøge de har, og hvad ser mit øje der... en etage fyldt med stoffer... den har jeg heller ikke set før - tror jeg har sovet sidst vi var i Flensborg - i sommerferien. Det blev kun til en kigger, men hold da op hvor var der meget skønt patchwork stof.
Derefter stod den på noget at spise, vi fandt et sted hvor vi fik noget godt at spise. Så gik turen ellers igen til Wollsucht som nu havde lukket op... der fik jeg lige et par blade med modeller af Debbie Bliss - men hold da op.. der var 7 mennesker i butikken dvs. så er den bare pakket - man kan næsten ikke kom frem og tilbage, og trække vejret er svært, så jeg tror godt jeg ved hvilken butik jeg foretrækker næste gang jeg skal til Flensborg. Ikke at man får garn og stoffer billigere der - men man får noget som ikke fås i alle butikker i DK.
 
 
Nu vil jeg smække benene op - og bare nyde at læse, der næst finde pinde, garn og så nyde resten af dagen.
 


tirsdag den 1. januar 2013

Velkommen 2013!

År 2012 er forbi og dermed skal der skrives 2013.

Året blev godt nok skudt ind med masser af raketter, høje brag helt sikkert på den geografiske placering - idet at vi kunne hører at meget af det der blev skudt af kom fra den anden siden af grænsen.

Så man kan sige at 2012 blev skudt godt af - men nu har roen sænket sig over nattehimlen, og  der skal skrives 2013.

Hvis man ser tilbage på hvad der sket af store ting i det forgangen år - er året gået uden de store hændelser, ud over at børn, barnebarn og vi selv er blevet 1 år ældre.

Hvad 2013 bringer - kan man jo ikke spå om, men jeg håber at det vil blive et år med en masse gode timer til at lave kreative ting, samvær med familien, venner. Men mon ikke det lykkedes - særligt hvis man virkelig ønsker det, for det gælder vel bare om at trække stikket ud og tage sig tid til det.

Nytårs forsætter er ikke noget jeg går specielt op i, men en ting er sikkert, jeg ikke samle på negative oplevelser - kun positive.

Til slut vil jeg ønske jer alle et:

RIGTIGT GODT OG LYKKEBRINGENDE NYTÅR
 
og at i vil få opfyldt nogle af de drømme og ønsker som i måtte have.