Så er der igen weekend som er ved at rende ud, den har stået på tø vejr - dejligt, og en masse som bare skulle laves, som i sikkert alle kender til.
Men jeg fik da en evt. julegave færdig - en vest til Silla.
Desværre er vejret gråt i gråt - så det er svært at få den bedste farvekvalitet på billedet, men den er lys grå og tomatrød med sorte kanter.
Garn: Coast - uld/bomuld
Pind: 2 ½ og 3 mm
Forbrug ca. 25 g af hver farve
Str.: Den er lavet i str. 3 år
Model: Ja, dette er igen min egen
Hvad skal den næste uge så bruges på - jeg synes allerede at jeg er træt bare ved tanken:
Den står selvfølgelige på arbejde - har først ferie fra fredag.
Men før ferie er i hus - står den på en "julefrokost" - med mine kollegaer, heldigvis er det uden dans da jeg er eneste pige.. hehe - men denne foregår i Helsinge onsdags aften - så jeg regner med at os 3 fra Sønderjylland - kører omkring kl. 14-15, for så at være til spisning - og derefter går den nok hjem omkring kl. 22 - så inden jeg er hjemme er den nok 1-2, så arbejdsdagen torsdag bliver lang tror jeg.
Fredag skal der jo holdes ferie - men inden denne kan gå igang skal der jo lige laves løn, betalinger m.m., så hvis jeg kender systemet ret - så er det nok kl. mange inden jeg kommer hjem - men skidt så har jeg også ferie indtil næste år - 07.01.2013.
Nu vil jeg smække benene op - finde noget garn - og bare nyde resten af søndagen.