torsdag den 28. februar 2013

Foråret er vist på vej!

Kørte hjem fra arbejde, efter en grå dag. Som sædvanlig er der gang i radioen, biler overhales o.lig.

Kom forbi en mark - fyldt med svaner, som stod der med deres hvide fjer og høj hals, svaner i luften og i vand. Men desværre var der trafik, så jeg kunne ikke nå at holde ind til siden for at få det foreviget på telefon. Men det var utroligt smuk.

Kommer hjem til manden og han beretter at han har set lærken, så mon ikke det ventede
forår er på vej, vi har da lov at håbe.

I morgen er det weekend, og den skal tilbringes på Sjælland, hvor den står på ren råhygge med nogle dejlige "uld koner" - så spørg lige om jeg glæder mig.

 

Åhhhhhhhhhhh.

Så kom det sidste bogstav i bloglegen...

Å - som:

- Åh.. det er dejligt
- Årets blogindlæg er skrevet på en måned
- Åndehul, til kreative indlæg
- Åbenbaring for hvad man alt kan finde på
- Åh, hvad skal der så blogges om, jeg tror jeg går tilbage til de oprindelige om en masse kreative ting, ud over at sidde ved en pc for at finde på sjove ting med div. bogstaver.

Men det har været en rigtig sjov ide, men meget tidskrævende,

 
 
Ha' en god dag.. jeg vil finde sengen, for at være klar til nye ÅBENBARINGER
 


onsdag den 27. februar 2013

ØV..øv..øv

Lige lidt mere til bogstav Ø...

Øv, jeg er så heldig at jeg er trukket ud til at der kommer spam på kommentar, det er altså bare så Øv.
Vil bare ikke sætte vertifikation på, for det tager altså noget af det sjove.

Og så lige et ØV... mere, jeg har modtaget noget garn idag, men har ingen strikkepind str. 8 og 9 -  så jeg må vente indtil i morgen, eller fredag.

Ha' en skøn aften, jeg vil bare slappe af.

Øh.....

Ø - dette bogstav er virkelig et af dem som kræver kreativt tankegang. For hvor mange ord som betyder noget begynder med Ø, hvad tænker jeg på når jeg ser det ord:

  • Øl - se det har jeg ikke drukket siden jeg var ung, og var jordbær plukker i sommerferien, det var ikke mange penge som kom på den konto - fest og sjov hver aften, så er man ikke lige til jordbær plukning dagen efter.
  • Øreringe - Jeg fik lavet hul i ørene da jeg var 6-7 år, dengang foregik det vis ikke på samme måde som idag. Kan tydelig huske at der sad for mig en "gammel dame - måske 25-30 år" - som også skulle have lavet hul, men hun var så bange at hun ville vente for at se hvordan jeg tog det....
  • Øer - da ungerne var små var det en sport, at finde en dansk ø som vi kunne holde ferie på, nogle gange fortrød vi det dog idet vi ikke altid havde tænkt på hvad vi ville opleve og at dette lå på fastlande, hvilket betød at feriebudget ikke altid holdte.
  • Øresnegl - dem folk bruger til mobiltelefonen, jeg ville ønske at de ville tage dem af i butikker og lign. steder, for det ser ski' dumt ud.
  • Ønsker - jeg har også en masse ønsker som alle andre, men aldrig når jeg finde på noget
  • Øjeblikket - det skal nydes for hvem ved hvornår det er for sent.
  • Ønske fe - sådan en ville jeg godt kende, men det er jo kun i eventyr de findes


Så nu tager jeg på arbejde... god dag!

tirsdag den 26. februar 2013

Æsel!

Nu bliver jeg stædig som et æsel, jeg vil også finde på noget med de sidste 3 bogstaver, men ærligtal så kan det godt ske at det bliver noget ævl...  døm selv!

“Hvis begejstring er noget der smitter, er jeg immun.” – Æselet

“Hvis du er langt nede, kan du gøre to ting: synke mere eller mindre dybt.” – Æselet


mandag den 25. februar 2013

Zorionak zuri!

Med dagens bogstav blev jeg/og helt sikkert mange sat på en meget svær opgave . idet at det er :

 
 
 
Hvad skal der så skrives om idag - zebra - zaren af Rusland - z notes -  nej det gider jeg ikke spilde dagen på - for den byder jo på noget meget bedre:
  
Det jeg har valgt idag - er Baskisk.
 
Men først lidt lærdom om ordet, inden forklaringen kommer:
 
Man har fundet ud af ved at den nye dna-analyse underbygger tidligere studier af baskernes sprog, euskara som ikke er i familie med noget andet sprog i verden. 
Man har længe ment at euskara kan dateres tilbage til de sprog der blev talt i Europa, før de indoeuropæiske sprog som engelsk og tysk, som kom til for over 4000 år siden.
 
Man må da sige at det er ord - som er RIGTIG gammelt.., det er jeg heldigvis ikke, så hvad mon det betyder... er der mon nogle der kan gætte det!!!
 
Her kommer løsningen:
 
 
 
 
 


søndag den 24. februar 2013

Yndlingsting!

Dagens bogstav er Y

  • Yndling sang - det er svært at vælge, men et godt Beatles nummer går man aldrig fejl i byen med (hører til den årgang)
  • Yndlings film - det er også svært, men noget med god humor falder altid i god smag
  • Yndlings farve - sort
  • Yndlings hobby - tja  - hvad tror i selv, det kan vist kun være strikning, med syning på anden pladsen
  • Yndlings spise - Stegt flæsk, nye kartofler og persille sovs
  • Yndlings drik - kaffe eller postevand
og sådan kunne jeg blive ved... jeg kunne også have skrevet om mange andre yndlings ting men altid har en ende... også dette indlæg

lørdag den 23. februar 2013

X - som!

  • X-Faktor - det er der sikkert andre der skriver om, og jeg er ikke den som lige er til den slags
  • Xylofon - det kan jeg ikke spille på
  • Xenofobi - det lider jeg bestem ikke af, mener selv jeg er rimelig åben over for fremmede
  • Xanthippe - "en strid kvinde" og ellers ved man ikke noget om hende



Mon ikke vi alle kender hende - nogle gange!

fredag den 22. februar 2013

Vejrvarsel!

Iflg. de gamle vejrvarsler - så håber jeg at vi ikke har haft nattefrost, og at solen skinner fra en skyfrihimmel præcis idag , for her hvad vejrvarslingen var i gamle dage:

"22. februar: Frost på denne nat (natten til den 22.) varsler frost i op til 30 dage endnu."

 "22. februar: Som vejret er på denne dag, sådan vil det fortsætte med at være i 40 dage"

Så please:

torsdag den 21. februar 2013

Uhhhhhhhhh!

Uh... nu er der kun de svære bogstaver tilbage, så det bliver svært at finde på noget at udgive.

Men underdanig bliver jeg ikke - jeg går stadig til opgaven med hovedet højt løftet....

Så jeg vil bare sige UNDSKYLD for ikke at kunne finde på noget -

udover  unødig  underholdning

onsdag den 20. februar 2013

Tids røver!

Tidsrøver - er denne udfordring med alfabetet idet,

  • Tid til at find på hvad der skal skrives om
  • Tid til at læse div. kommentar
  • Tid til at læse andres indlæg
  • Men skidt - mon ikke der er mere tid i morgen.


Men jeg lader mig ikke stresse af tiden - så masser af tid idag!

tirsdag den 19. februar 2013

Sushi!

Sushi - det er ikke noget jeg ynder at spise... men disse her kunne helt sikkert friste mig...

Det er da utroligt kreativt lavet...  og det er lige i min stil...





Ha' en kanon dag... jeg vil "nyde" min på arbejdspladsen.

mandag den 18. februar 2013

Rotter på loftet - har jeg ikke!

Da jeg arbejder i kloak branchen, så er det da lidt sjovt at mit kinesiske dyretegn er en Rotte.
 
Hvis man så læser om hvad tegnet betyder... så er der faktisk en masse som passer - men sådan er det jo altid med horoskoper.
 
 
"En person født i rottens år er fantasifuld, charmerende og en hengiven ven og familiemedlem, der beskyttende passer på sine elskede.
 
For Rotten betyder det meget, at  vide hvem der kan lide en, og hvem man kan stole på. Rotten behandler sine mest loyale venner med ekstra beskyttelse, generøsitet, opmærksomhed og smil.
 
Rotten er en passioneret elsker med en dyb indlevelsesevne i kærligheden og elskoven. En person født under rottens år er udholdende, pertentlig og detaljeorienteret. Selv om vanskelige situationer let kan slå rotten ud af kurs, mister den dog aldrig fatningen. Rotten kan lide at deltage i eksklusive sammenkomster, er udadvendt og formår at spotte muligheder og at få disse til at lykkes.
 
Folk tager hurtig stilling til Rotten, enten så elsker de, eller også så hader de -  Rotten. Det er meget værdifuldt, hvis rotten lærer at sætte andre menneskers veg og vel over deres egne interesser - blot engang imellem. Hvis Rotten udvikler sin personlighed så meget, at der bliver plads til, at andre kan leve sammen med rotten, ikke blot i skyggen af denne, men som ligeværdig partner, kan Rotten opnå et meget lykkeligt liv."
 
Jeg vil tage på arbejde for at lave løn til alle de andre kloakrotter -
 
 

søndag den 17. februar 2013

Quasimodo!

Q - dagens bogstav - det var et af de svær bogstaver.

- Quiz
- Quicksteppe

Men fra første gang jeg så Klokkeren fra Notredame - har jeg faktisk holdt af manden som har det så svært - pga. af hans udsende, og derved bliver udstødt af alle, betragtet som en der nærmest har pest.


Vi mennesker er jo ikke alle ens - og gud hvor er jeg glad for det... jeg elsker at vi er individer, med hver vores egenskaber, det gør vores hverdag så spændende, man møder hele tiden mennesker som kan give dig noget enten på den ene eller anden måde.





lørdag den 16. februar 2013

Påske!

Påsken.. falder heldigvis i Marts i år... og jeg er allerede begyndt at se frem til det.  For når Påsken banker på døren - så er der lige en masse skønne fridage, for firmaet holder lukket de 3 dage før...så det er som om man har ferie, og hvem nyder ikke dette.

Ud over alle de skønne fridage - så er det også der hvor nogle skønne og jeg tager en tur på "dødsruten".

"Dødsruten" opstod for 1-2 år siden, da vi manglede stoffer, af den gode slags. Der blev planlagt en tur til alle pusherne i Midtjylland - for vi skulle da nødig gå glib af noget. 

Så nu er det blevet til en tilbagevende begivenhed - og navnet "dødsruten" er kommet af at en sådan tur nærmest kan tage livet af selv det bedste Dankort.

 
Billeder efter at div. Dankort er gået død:
 

Påskens tur er ved at blive planlagt - og spørg lige om jeg glæder mig til vi skal af sted igen.

fredag den 15. februar 2013

Også på en fredag!

  •  Ost - spiser jeg ikke - så det kunne ikke være dagens ord
  • Orm - et dyr som jeg synes er ulækker
  • Orgami - kender jeg ikke noget til
Så .............
 
 
 
 
 
 
 
Kan i ha' en dejlig fredag.. for lige om lidt er det weekend!
 
 
 


torsdag den 14. februar 2013

Natur!

Naturen her vor jeg bor - byder på andet end det flade Sønderjylland.  Udsigten fra vores baghave byder på de eneste bakker i min del af landet, ud over bakkerne er der både masser af skov, åer - så naturen fejler ikke noget.


Ca. 15 km herfra er Vesterhavet, og når naturen rigtig spiller med sine kræfter så skulle alle opleve det, for det er utrolig smuk, om end det også kan være farligt, men da vi jo ikke bor lige ved så har vi aldrig haft stormfloden lige ved døren, som mange af dem der bor ude ved vandet har.

Men utroligt smukt er det:


onsdag den 13. februar 2013

Strik skal der til!

Nu har jeg jo godt nok lavet indlæg om bogstave M idag - men leger lige med strikkepindene, og sørme om der ikke er ved at komme noget ud af dem med bogstavet M for Mumitroldene.


Det skulle gerne ende ud med en sweater....

Forsat god aften.. jeg tager lige nogle masker mere!

Man's best friend!

Og her er beviset:

Hunden er mandens bedste ven!
Hvis du ikke tror mig, så prøv dette:
Luk din kone og din hund inde i bilens bagagerum i en time.

Når du åbner igen, hvem af dem er så oprigtigt glad for at se dig?
 




Ha' en kanon dag... og glæd dig til du kommer hjem til manden!

tirsdag den 12. februar 2013

Livet!

Livet - må da være dagens indlæg...

Dette vers er fundet på nettet - der står desværre ikke hvem der har lavet det, udover at det er en ukendt... men gud hvor har personen ret.

Tag en stille dans, men Ikke så hurtigt.
Livet er kort. Musikken varer ikke ved.
Farer du gennem dine dage meget hurtigt?
Når du spørger ‘Hvordan går det?’ Hører du så svaret?
Når dagen er forbi, ligger du så i din seng
med de næste hundrede opgaver kørende i hovedet?
 
Tag en stille dans, men Ikke så hurtigt.
Livet er kort. Musikken varer ikke ved.
Har du nogensinde sagt til dit barn, vi gør det i morgen?
Og nåede du ikke at se, hvor det sårede?
Har du nogensinde mistet overblikket, mistet gode venner,
fordi du ikke havde tid til bare at ringe og sige ‘hej’?
 
Tag en stille dans. Ikke så hurtigt.
Livet er kort. Musikken varer ikke ved.
Når du farer sådan af sted, mister du halvdelen af glæden ved at nå det.
Når du bekymrer og skynder dig hele dagen,
er det som en uåbnet gave – Bare smidt væk.
Livet er ikke et væddeløb. Tag det med ro.
Hør musikken inden sangen er forbi

Jeg vil begynde at danse nu - en meget stille dans ..

mandag den 11. februar 2013

Kreatid!

Nogle funder sikkert over hvordan man kan få tid til at være kreativ  ved siden af man arbejder fuldtids - dvs. incl. transporttid - en ugentlig arbejdstid på ca. 45 timer.
Dette kan kun lade sig gøre fordi at ungerne er fløjet fra reden, og at manden er utrolig hjælpsom, til madlavning - vask m.m.

Men den bedste kreativtid, har jeg når der er dømt "legedage", dvs. at symaskiner og stoffer bliver pakket i bilen. Vi er en 2-3 stykker som mødes for bare at hygge igennem en hel dag, det er ikke altid at produktionen er så stor - men skidt vi hygger, snakker og udveksler gode ideer og tips.


søndag den 10. februar 2013

Jylland!

Jylland er for mig - ikke udkants Danmark - det er vejen til Europa, Jylland er det sted jeg er født og har hjemme.

Tænk der er en hel sang som beskriver min "baghave omegn":

For en fremmed barskt og fattigt
er vort land, men rigt på minder
for dets børn og fuldt af skønhed;
her plovjernet guldhorn finder.

                       
Østpå knejser over sletten
som en kæmpe Kloster kirke;
vestpå mindet stedse taler

om Hans Schacks og Rantzaus virke.
Skønt er landet; ingen hindring
standser blikket, når det vanker
over vidderne og henter
fred og ro til sind og tanker.


Her er skønt, når duggen perler
trindt i engens blomstervrimmel
under lærkens jubeltoner
fra den høje, lyse himmel;


Skønt, når solen går i hav
og farver enge gyldentrøde,
når langs gadens gamle huse

Møgeltønder linde gløde.
Nattens dybe stilhed brydes
når de vilde svaner skrige;
hvem kan glemme fugletrækket                       
over Rudbøl sø og dige! 


Skønne land! Dit strenge åsyn
kun den fremmede du viser,
dine børn du mildt tilsmiler;
elskte hjemstavn! vi dig priser
.

"For en fremmede barsk og fattig" - det er måske også ord der beskriver mig, for jeg kan være barsk og fattig på tid :)


Ha' en skøn dag - jeg vil nyde min.

lørdag den 9. februar 2013

Inspiration!

Jeg får mange inspirationer, på internettet til ting som skal prøves..  det er jo utroligt hvad man kan finde der af ideer.

Desværre er kniber det med hukommelsen, om hvad/hvordan og hvilke ideer jeg finder, men så er det jo godt at man kan Pinte dem undervejs, dvs. at hvis man finder noget man synes om - så kan man gemme det på nettet bl.a. hos Pinterest.




Man skal oprette sig som bruger - jeg selv har opdelt mine pintes i forskellige kategoirer for at kunne hive dem frem  når jeg mangler inspiration.

Det eneste er at der ligger pintes fra utallige mennesker, så det kan godt virke lidt uoverskueligt - men som sagt så kan man jo bare bruge sit eget boarder, for hvis man skal se alt igennem der - så er det bare en tidsrøver.


fredag den 8. februar 2013

Hip hip Hurra!

Hip hip Hurra... fredag - og weekenden står for døren.

Men udover det er weekend, så er det i dag også Sillas fødselsdag, barnebarnet bliver idag 3 år, så det skal jo fejres i aften.

Sikke en forandring der er sket:


Dengang for 3 år siden


1.  Års fødselsdag - og noget som næsten aldrig sker - et billede af mig.
 

 
Og sådan ser hun ud idag... 

torsdag den 7. februar 2013

Hvem der havde en sådan bil!

Sådan en vil jeg gerne have... den minder mig om en tur til Tyskland, hvor en veninde og jeg gerne ville være blevet stoppet ved grænsen... for at skulle svarer

"Ja, vi har bilen fuld af stoffer".....

Gud hvor er det svært!

Gud hvor er det svært - at finde på noget hver dag - dagens bogstav er G - så ordet idag må være Gine.

En sådan en er næsten uundværlig hvis man syr tøj til sig selv.

Den kan bruges som et redskab ved tilretningen af tøj, så man har muligheden for at  "se sig selv bagfra".... dette kan jo nogle gange være et chok.

Man kan købe en gine - men man kan også lave en selv.. iflg. dette link:

 http://personalizedfashion.blogspot.se/2010/02/how-to-make-your-own-dress-form.html?m=1#

Jeg har ikke prøvet det - så jeg ved ikke hvordan det fungere, men hvis i har mod på at lave en.. så giv lige besked om det fungere.

Sådan kan en gine også se ud... min har kvindelige former!


Ha' en god dag... jeg vil nyde min
 
 

onsdag den 6. februar 2013

Forum!

Hvis man er kreativ, er internettet en fantastiks hjælper. Det er næsten lige meget hvilken kreativ gren man bevæger sig i, så er der utrolige mange forskellige forum.
  • Guldager Symaskiner - er hvis man er til syning, hvor man kan finde inspiration og hjælp til fremtidige projekter.
  • HobbyNettet - er et forum hvor man kan samle inspiration, i næsten alle former for kreative interesser.
  • Webstrik - er en Yahoo gruppe, hvor der diskutere strik samt lidt hækling, men hvis du er normalt er i forum hvor du kan se billeder kan jeg oplyse at det kan man ikke i en Yahoo gruppe -  og dog man ligger billeder i en mappe, men det er ikke så sjovt som når man kan se dem direkte i den tekst man har lavet.
  • Ravelry - dette er simpelthen et mekka for strikkere. Jeg vil mene at det er nok mene at det er der det sker. Når man først har lært at finde rund derinde og har lært sig selv at strikke efter engelske opskrifter.. ja så ved man hvad man skal lave de næste mange år.
Der er helt sikkert en masse andre forum, men disse er dem jeg ved mest om, og hvor jeg også kigger ind - når jeg har tid.

Ha' en skøn dag... 



tirsdag den 5. februar 2013

Egne modeller!

Jeg har de sidst 1-2 år lavet mine egne modeller.
De er lavet ud fra en ide jeg har fået og udført. Nogle af dem har jeg også lavet opskrift på.

Her er et overblik over hvilke:

Vincent/Josephine - Lille trøje - dette var den første som der jeg lavede opskrift på:



Frederik - denne gang en lille sweater


Thyra - en kjole/tunika til kvinder i A-form.


 
Henrik/Margrethe - Dette er den nyeste jeg har lave opskriften på  - denne gang en bluse/sweater til små drenge og piger:
 


Om der kommer flere vil tiden vise...

mandag den 4. februar 2013

Domino!

Domino en anden måde at strikke på - jeg stiftede bekendtskab med denne teknik for rigtig mange år siden og blev fanget af teknikken. Da jeg ikke er den som giver op på forhånd, købte jeg et kit - på en poncho af Vivian Høxbro.

Kan huske at det gik over stok og sten, for den var svær at ligge fra sig om aftenen, man kunne jo også lige nå en firkant mere og sådan forsatte det. Inden jeg havde fået set mig om, så var kl. mange.

På det tidspunkt var jeg ikke helt så godt til at strikkehæfte, så der var utrolig mange ender, som skulle hæftes - og det er jo ikke lige min hobby... men jeg havde/har heldigvis en mor, som jeg lokkede til at hæfte ender - hun tog den med på nattevagt, det tog ca. en uge inden hun var færdig med at hæfte ender for mig... og siden har hun aldrig tilbudt at gøre det for mig mere... om jeg kan forstå det.....

Jeg har desværre ikke et billede af den, men jeg har siden lavet nogle babytæpper ud fra samme teknik og de er strikkehæftet.


Dette er strikket i bomuld.

søndag den 3. februar 2013

Centimeter mål!

Centimermål, det skal der jo bruges - om man strikker eller syer, så er det helt uundværlig.

Jeg har faktisk mange centimetermål, men når jeg skal bruge dem - så er de som forsvundet fra overfladen, hvem kender ikke det.  De bedste jeg har er dem hvor der både er cm og inch på - for så behøver jeg ikke at regne på hvor mange cm der går på en inch, når der strikkes efter en engelsk opskrift.

Man skal jo bl.a. tage div. mål - GUD hvor ville jeg ønske at det var et billede af mig...


Men desværre er dette nok mere mig


Ha' en god dag ... jeg vil glemme alt om centimer - og bare nyde livet!

lørdag den 2. februar 2013

Nu er der jo andet end bogstaveleg!

For at det hele ikke skal gå op bogstaver. Har jeg fået taget mig sammen til at få monteret en hættetrøje.

Jeg meldte mig til på en side som - Farmors strikkeklub, for ideer kan man da aldrig få for mange af.

Her er resultatet så:

Strikket hættetrøje




Model:  Farmors strikkeskole
Str.: 1 år
Garn: Fra lager - uden navn
Forbrug: ca 150 g
Pind: 3 og 3½ mm

Som nok ses - så er der en knap med kulør i... det var for at give den lidt liv - samt at der ikke var knapper nok af den anden slags.

Ha' en god lørdag aften og rest weekend.. jeg vil pleje mig selv.




Bogreolen!

Her i huset har vi mange bog reoler - ikke kun til bøger.

Vi har 2 reoler/rumdeler i vore walk-in-closet - der opbevares næsten alt vores tøj, dvs. ikke skjorter eller andet som skal på bøjle. Men bluser, sweater, undertøj, håndklæder m.m.
Det skaber et rigtigt godt overblik over hvad man har af ting der.


Der er også 1 i mit hobbyrum - men der er ikke så god orden, dvs. det roder - har virkelig sagt til manden min - at han skal lade være med at rode... men må tilstå at det er mig som gør det.

Ud over disse - er der jo de rigtige bogreoler - som indeholder alt hvad jeg godt kan li' at læse (godt nok længe siden at jeg har læst en bog). De bøger som står der er alle læst.

I denne reol befinder sig også mit "guld" - alle de skønne strikke bøger som jeg har.


Et udpluk af indholdet:
  • Strik en stund - denne står helt sikkert i mange bogreoler
  • I all enkelhet - en bog med børne opskrifter, i klassiske mønster - kan anbefales.
  • Strik en Ø - behøver helt sikkert ingen beskrivelse
  • Babystrik på pinde 3 - den fandt sin plads i reolen i sidste uge - der er mange gode grundmodeller i - og den passer lige til den pindtykkelse som jeg holder allermest af at strikke på - Rigtig 3 mm
  • Derud over findes der også bøger på engelsk og tysk -
  • samt en mængde af strikke og sy blade .. mon jeg nogensinde får brugt dem alle, tror jeg næppe... men der en mængde god inspiration i dem.
Jeg må erkende at mine strikke/sy bøger/blade, fylder mere end udvalget i de fleste biblioteker. Måske skulle jeg lave mit eget udlån af disse :).

Ha' en skøn dag... solen skinner - så husk at nyd den!






fredag den 1. februar 2013

Aranstrik

Dagens bogstav A - som Aranstrik:
 
Hvor kommer dette udtryk fra og for dem som ikke ved hvad dette betyder - kommer her en forklaring:
 
Dette stammer fra en øgruppe ud for Irlands vestkyst i bugten Galway Bay. Denne øgruppe består af 3 kalkstens-øer: Inishmore, Inishmaan og Inisheer. 
Hovederhvervet på disse øer var fiskeri ind til ca 1990-1995 hvor dette blev opgivet.
Dengang hvor der var mange fiskere brugte de strikketrøjer. Disse var pyntet med snoninger og boler som kendetegn på deres specielle trøjer. Derved opstår navnet Aranstrik - eller som nogle også vil kalde det snonings strik.
Man kan lave et utallige variationer af snoninger og bobler, og hvordan beregner man så hvor mange pinde der skal være mellem snoningerne - et tip er at ligeså mange masker snoningen har, lige så mange pinde skal der være imellem.
 
 

Her ses et eksempel på aranstrik.