lørdag den 31. maj 2014

Det er dælme for dårligt!

Må lige skælde ud på mig selv, for det er dæleme for dårligt at der ikke bliver blogget - jeg skal vist skamme mig. Men da jeg ikke gider at blogge fra Ipad (den staver nemlig af H til), så er det jo lige det med at få pc'eren startet op og komme i gang.

Jeg vil også helst ligge billeder ud som er mærket, det kan godt lade sig gøre fra Ipaden men hold op hvor er tingene nemmere på en pc'er (måske fordi jeg ikke har sat mig rigtig ind i tingene på den anden) - så her får i et indlæg på den gammeldags metode.

Maj forsvandt med ingenting.. vejret var skønt det meste af tiden. På den kreative front må jeg erkende at det ikke er blevet til store, lysten er ikke hvad den har været.. dette skyldes helt sikkert at mit job tære på evt. overskud og derved går tiden med bare ingenting, kan ikke samle tankerne omkring det at være kreativ.

Men mon ikke Juni kan rede bod på det, jeg håber ellers kan man da heldigvis begynde at se sommerferien forude.

Men tilbage til det kreative - så har jeg i dag fået færdig gjort en sommerbluse til barnebarnet, han skulle godt nok have haft den til hans 1. års fødselsdag (hoppe over hvor gærdet var laves - og hjembragte en fra byen), men pyt.


Ud over denne bluse (som han skulle have i fødselsdagsgave) - ja så er livet lidt nemmere når man har en veninde som kan brodere den anden gave... ligesom hans storesøster har han fået sit eget flag:

 
At hun bruger børnearbejde er tydeligt dokumentret der.
 
I morgen er det jo også fridag, er det ikke bare skønt.

 

onsdag den 7. maj 2014

Siger alt!



Det kan ikke siges på andre måder!



søndag den 4. maj 2014

Endnu en weekend er væk!

Så er denne weekend også slut, forstår simpelhen ikke at tiden render dobbelt så stærkt
 i weekwnsden end i hverdagen.

Tiden er blevet brugt på at få syet endnu en kjole til Silla, igen en model af Larallil.

Det blev den med krave, for at det ikke skulle være den samme som sidst. Kom godt nok på lidt af en udfordring, for kraven og jeg ville ikke arbejde sammen til at begynde med, men efter noget tid så vandt jeg kampen.

Stoffet blev købt under sidste tøsetur, mon ikke jeg får brugt noget mere inden næste tur.


Jeg strikker stadig, men har gang i en sweater som er ved at tage livet af mig for jeg har da aldrig været så længe om at få noget færdig..den skulle gerne være færdig i næste uge hvis der ikke kommer noget mere interessant på min vej.



tirsdag den 29. april 2014

Hvad der kom ud af resterne fra en ræv!

Efter endt klipning af diverse stoffer, kommer der jo som bekendt en masse rester. Hvad skal man stille op med dem.

De lidt større rester er det ingen problem at finde ud af bruge, men alle de små stykker af stoffer af en god kvalitet kan man da ikke bare "smide" ud. 

Hvad gør man så... jeg fandt mine Ottobre blade for at se hvad de kunne bruges til, fandt ud af at resterne skulle omsættes til boksershorts.

Her kommer et par smagsprøver på hvordan resterne blev brugt. 



Først et par med næsehorn hvor de mindste rester er blevet brugt.


Disse blev til af restene af mit "ræve outfit", om han skal bruge dem som boksershorts eller om de vil blive brugt som badebukser på ferien, det må forældrene selv afgøre.

Det er bestem ikke sidste gang at jeg vil bruge mine rester på at lave sådanne nogle, kender mange små drenge som ville elske at have boksershorts.

Jeg kunne også godt finde på at lave nogle pige trusser til Silla, når jeg har fundet de rigtige rester.




søndag den 27. april 2014

Det blev til mere syning i Påske!

Det blev til mere end til en kjole til Silla i Påsken, engang for længe siden kom jeg forbi en butik med det skønneste Rævestof, som skreg på at komme med mig hjem til ræven.

Jeg har hørt at han skal på ferie og når man skal afsted på sådanne en, ja så kræver det vel at man har det rigtige outfit. Så der blev lige syet et sommersæt til ham:

 
Først skulle der lige syes en sommerbluse


Men man kan da ikke gå med måsen bar, så der blev lige lavet et par barmuda shorts


Her er sættet samlet, og klar til at blive sendt til Sjælland, hvor jeg er sikker på at det gør lykke hos rævens forældre.

Mon ikke der kommer et billede af ham, med det på engang ud i fremtiden.

 

lørdag den 26. april 2014

Påskeleg!

Ved godt at påske er overstået.. desværre, for det var da en skøn "egoferie", den stod på tøsetur, legedag og masser af tid til MIG, for manden var jo på arbejde, så han har ferie nu. Ikke at vi ikke gerne holder ferie sammen, men han kunne ikke tage fri før påske, og restferien skal jo bruges inden 1. maj, så han nyder det gode vejr nu, med at tage på golfbanen.


Men min ferie var planlagt til kun at lave de ting som jeg ville, dvs. at med alle de fridage så blev det endelig til at få luftet symaskinen.

Det blev til en kjole til Silla, ud fra Larali's mønstre som jo dumpede ned i min postkasse for længe siden.

Den er syet i en str. 100-116 - men hun har ikke modtage den endnu, idet at vi jo alle har en travl hverdag.

Stoffet er Videbæk, det kom med hjem fra turen.

Mon ikke der er mere undervejs - men vejret er jo for godt til at sidde inde - så det må ventet til dårligere vejr.


mandag den 21. april 2014

Strikket for længe siden - men endelig i brug!

Denne er godt strikket for længe siden, jeg ville prøve en metode at strikke en trøje på, dvs. den blev strikket oppe fra og ned, med skulder og raglan ærmer.

Ville have beskrevet hvordan, men mit papir er desværre kommet af afveje (om det skyldes for meget rengøring eller mangel på samme tør jeg ikke udtale mig om).

Men en ting er sikkert, det er ikke sket i påskeferien, for der har jeg lavet absolut intet af rengøring, ud over at badeværelset blev gjort rent samt at støvsugeren blev luftet 1 gang.

Men resultatet skal i da se her:


Jeg havde ingen bestem i tankerne da jeg strikkede den, men da vi i mandags skulle på tøsetur, var det jo oplagt at Karen Marie skulle have den, og se den passer perfekt:


Har godt nok ikke spurgt forældre om lov til at offentlig gøre deres datter, men mon ikke det går.

I morgen er det jo hverdag igen, så der er der ikke så meget tid til det sjove.

Hvad jeg ellers har lavet i Påskeferien, kommer en af de nærmeste dage, har endelig kontakt med mi Flickr konto igen.