Nu da et nyt år er begyndt, giver det jo mulighed for at lave status for det år som er gået.
På det private område, har det været et år med mange gode oplevelser.
1. Vi har fået et skønt barnebarn, Silla som blev født i februar den 8., den 25. kunne jeg da prale med at der kun er 17 år til jeg er pensionist.
2. Jesper blev færdig på Handelsskolen, og flyttede til København for at læse videre, så nu er det kun manden og jeg på matriklen.
3. Kenneth og Helle, har været heldig at få en fantastiks lejlighed, i det indre København, samt at han er blevet fastansat.
4. Da vi nu har matriklen for os selv, fik jeg mig et skønt sy værelse og et walk in closet.
5. Nyt job pr. 1.1.11 - så spørg lige om jeg glæder mig til at komme igang.
På den kreative side er det blevet til en smule:
13 børnesweater
10 børneveste
9 Sjaler
2 voksne sweater
5 tæpper
4 par sokker
Så er der ca. smuttet 9,5 kg garn igennem mine fingre.
Så har symaskinen jo også fået opmærksomhed:
11 par børnebukser
6 børnekjoler
6 børnebluser
1 voksen kjole
Min målsætning for 2010 blev næsten overholdt 100%, men det kniber stadig med at hæfte ender, selv om jeg er blevet meget bedre til det. Men jeg har købt garn, sorteret opskrifterne er også lykkedes. Jeg har IKKE fået lavet en to-do liste, så den må komme med endnu engang.
Hvad er så målet for 2011 - jeg har faktisk kun et, blive bedre til at give kommentar på div. blogs, de læses men at give et ord eller to, det kniber det med - så det er målet for 2011.
Uh... det var dæleme et lang indlæg - så jeg vil bare slutte med:
RIGTIGT GODT NYTÅR - HÅBER VI SES I 2011
Skønt at kunne se tilbage på et godt år :-) Du har fået lavet rigtig mange fine ting i årets løb - ikke mindst de syede ting til dit lille barnebarn - godt nytår :-)
SvarSletDet er ikke så lidt garn der er "røget" gennem dine fingre.
SvarSletDejligt at kunne se tilbage på et år med mange glæder.
Godt nytår ;)