Så er det endelig sommerferie, med tid til at slappe af.
De første par dage er brugt, vi tog over til drengene i København, for at fejre Jespers 20 års fødselsdag (glemte kamera), og ellers bare hygge med dem.
Men inden vi kom så langt, så var vi lige en tur forbi Roskilde, og som altid havde jeg jo fundet nogle butikker som jeg absolut skulle kigge i. Besøget hos Garnhøkeren, med lækkert garn, der blev indkøbt til en trøje til svigerdatteren (billede følger).
København bød jo både på Sommerfulgen og Uldstedet, hvor der blev købt ind til en barselsgave, fandt nemlig lige en "drenge ting", den skal bruges til når min nevø får sin lille dreng den 23.12, så mon ikke jeg når at blive færdig med den.
Som i sikkert ved så laver jeg noget til tøj til Silla, og engang imellem er jeg heldig at få et billede hvor hun bruger det, så i får lige et med nogle af de bukser som jeg har syet til hende.
hvor ser hun sød ud, en rigtig lille prinsesse. Og så er det jo rart at se, at det også kan bruges til noget det man får lavet. Men du er da også blevet skrap på den overlpcker, nu må det snart være min tur til at få det ordenligt lært ;) Fortsat god ferie
SvarSletHvor er hun bare nuttet... Rigtig god ferie ;)
SvarSlet