søndag den 9. marts 2014

Kender i hende her!

Jeg har lyst at fortælle om noget mærkeligt, der skete for mig. En underlig gammel dame er flyttet ind i vores hus. Jeg aner ikke hvem hun er, eller hvordan hun er kommet ind, jeg har ikke inviteret hende.

Det meste af dagen lykkes det hende at være udenfor min synsvidde, men hver gang jeg passerer et spejl, får jeg et glimt af hende. Når jeg standser ved spejlet for at vurdere mit udseende, springer hun ind foran mig. Jeg har forsøgt at råbe til hende, men hun råber bare tilbage.

Hvis hun insistere på at bo her, var det mindste da, at hun betalte lidt til huslejen, men det gør hun ikke. Af og til finder jeg en halvtresser i frakkelommen eller småpenge på køkkenbordet, men det er langt fra tilstrækkeligt.

Jeg skal ikke drage forhastede konklusioner, men jeg er sikker på hun stjæler fra mig. Når jeg hæver 500 kr. i banken, er de væk inden jeg får set mig om. Jeg har altid haft styr på hvad jeg bruger mine penge til, og snolder bestemt ikke, jeg er sikker på hun snupper dem fra min pung. Hvis i så hende ville I nok mene at hun huggede pengene til at købe antirynke crem, for guderne må vide at hun trænger til det, men det ser ikke ud til, at pengene bliver brugt til dette. Tænk engang, det er ikke pengene hun stjæler fra mig, men også min mad, især lækkerier, som is, slik og kager forsvinder med forunderligende hast. Hum må virkelig have en sød tand, men var jeg hende, ville jeg være lidt varsom og holde igen, for hun har både mave, bagdel og dobbelthage.

Jeg tror hun er lidt jaloux på mig, fordi jeg holder min pæne figur, for hver gang jeg går på vægten, står hun bag mig, og sætter en fod på vægten, for at få mig til at føle mig dårlig tilpas, Jeg syntes det er uforskammet. Og når jeg tager hendes alder i betragtning, opfører hun sig temmelig barnligt.

Hun elsker at drille, for at nævne et par eksempler, kan jeg fortælle at når jeg ikke er hjemme, roder hun i min garderobe og ændre mit tøj, så jeg ikke kan passe det mere. Mine papirer flytter hun rundt med, så jeg ikke ved hvor mine ting er, det er grusomt irriterende, for jeg er meget pertentlig, og har altid vidst hvor mine ting var.. Men ikke nok med det, jeg er sikke på hun roder i min taske, for det er sket jævnlig, at min telefon og nøgler ikke er der.

Hun har gjort min trappe stejlere, min støvsuger tungere, og mine håndtag svære at dreje, og hun piller ved lydknappen på tv, så jeg døjer med at hører, hvad der bliver sagt.

Jeg har altid elsket at få nyt tøj, men det er ikke så sjovt mere, for hun følger altid med , og stiller sig foran spejlet, så jeg ikke kan se hvordan jeg ser ud, men hun kan se latterlig ud i smart modetøj, som bestemt ikke klæder hende alder og skikkelse, jeg ved ikke hvad hun tænker på.

Noget af det værste hun har lavet, var nu alligevel den anden dag, da jeg skulle have et foto til nyt pas. Ligesom kameraet klikkede, sprang hun foran mig, og man ser kun hende på billedet, jeg er ikke engang i baggrunden.

Jeg kan da ikke aflevere det billede til borgeservice, Ingen vil da tro, den gamle kone er mig!!! Jeg har snakket med flere jævnaldrende veninder, og de har sjovt nok været ude for det samme. Så jeg fortæller dig, er hun først flyttet ind, så slipper du aldrig af med hende igen.



(den er lånt fra facebook) - så ha' en skøn dag, jeg tager afsted på arbejde  med ovenstående kvinde

10 kommentarer:

  1. Hun virker da lidt irreterende og fræk, men du må nok lære at leve med hende ;))

    SvarSlet
  2. Det var dog en irreterende type du der er kommet til at hænge på.... Men der er nok ikke andet at gøre end at forsøge at lære at leve med hende :-)

    SvarSlet
  3. Hold nu op, hvor er det dejligt at høre det ikke kun er her det er sket... Her har hun det så også med at gemme mine briller, og sætte ting på plads i de forkerte skabe...
    Ha' en rigtig skøn mandag - med eller uden følgeskab :-))))

    SvarSlet
  4. :) jeg har hendes tvilling boende. Hun er ligeså fræk.

    SvarSlet
  5. Hende kender jeg godt, hun er godt nok svær at vænne sig til. Jeg bliver stadig forskrækket, når jeg ser hende i spejlet, selv om jeg har haft hende boende et stykke tid nu ;-))

    SvarSlet
  6. Kan du ikke få hende til at strikke alt det kedelige? Få det bedste ud af situationen. Jeg tror hendes trilling prøver at møve sig ind her ;-)

    SvarSlet
  7. Det er da utroligt, hvad du må finde dig i :-)

    SvarSlet
  8. Ja, hun er godt ikke sjov. Fandt hende i fredags - blev klippet og tænk jeg behøver ikke at få grå striber i mere, de er der ganske gratis :( . Men jeg slipper nok ikke af med hende, så det ender nok med at jeg lærer at leve med hende, selv om det er svært. Men man kan jo bare kigge på ungerne, så ved man hvor gammel man er.

    SvarSlet
  9. Hahahaha ... hvor møgirriterende ;o)

    SvarSlet
  10. hende kender jeg godt :-)

    SvarSlet

En kommentar gør underværker på en grå dag - TAK - for at du satte kulør på min